De seneste år har mange danske valgt at anskaffe sig et fyr til biobrændsel. Kort fortalt er biobrændsel blot biologisk materiale til afbrænding såsom træpiller og træbriketter, og der er mange grunde til, at de er blevet så populære. For det første er de oftest en billigere løsning end andre former for opvarmning. For det andet er Co2 regningen også oftest lavere ved biobrændsel end ved andre opvarmningskilder. Derfor flokkes danskerne mod forhandlere, der kan give dem et billigere og grønnere alternativ til deres nuværende varmekilde.

I dette indlæg tager vi et dybere dyk ned i processen, hvor træbriketterne bliver til. Vi skal både i skoven, på fabrikken og hjem i kælderen, men vi starter under solens stråler omgivet af grønne blade.

Fra frø til smuld

Træbriketternes rejse mod dit fyr starter på træfarme rundt omkring i Danmark, Europa og resten af verden. Det kræver nogle helt særlige træer i god kvalitet, hvis man vil fremstille briketter med den helt rigtige brændværdi og askeudvikling, hvilket er vigtigt for at holde biobrændslet så grøn som muligt. Træerne skal også have en stor mængde af stoffet “lignin”, der er et biologisk polymer, der giver træet de rigtige konsistens, når det skal bearbejdes på fabrikken. Derfor købet producenterne af træbriketter kun træer fra de farme, der producerer den helt rette type af træer.

Det er faktisk også her på træmarken, hvor træernes grønneste element bliver til. Træbriketter er nemlig en Co2-neutral varmekilde, fordi træerne når at optage den samme mængde Co2 i deres levetid, som de tilsvarende træbriketter producerer ved afbrænding. Nu, hvor træerne har opsamlet en stor mængde Co2 og er fuldvoksne, er det på tide at fælde dem. Nu bliver de læsset på en stor lastbil, fordi det er blevet tid til en tur på fabrikken. Samtidig kører en lang række andre lastbiler mod fabrikken med resttræ fra møbelproduktioner og andre erhverv med træ, så træresterne kan få en sidste opgave.

En tur på fabrikken

I store fabrikslokaler lyder en summen af maskiner, der fræser store mængder træ dagligt. Duften i lokalet minder til forveksling om en hestestald eller andre steder, hvor savsmuld spredes. De fuldvoksne træstammer bliver lastet over i en stor fræser, der omdanner træerne til savsmuld. De fleste producenter har komplicerede fabrikker, hvor samlebåndsløsninger transporterer savsmulden videre til den næste del af processen – presningen.

Når træerne er blevet til savsmuld er det tid til at presse dem til de velkendte firkantede briketter, som du kan se på billedet herover. Producenterne har brugt mange år på at udvikle en metode, der giver de helt rigtige forhold ved afbrændingen i fyret derhjemme.

En tur i lastbilen

Nu er de færdige træbriketter klar til at blive brugt som billig og grøn varmekilde i de danske husstande. Der er dog et skridt mere på vejen, før de kan varme landets hjem. De færdige træpiller samles på paller, der bliver afhentet af store lastbiler på fabrikken. Nu kører de tunge køretøjer mod de mange forhandlere, der sælger biobrændsel. Ofte købes træbriketterne i store mængder, så mange af dem får lov at blive på pallen helt indtil de møder danskernes indkørsler eller garager.

Når danskerne møder op i en forhandler eller handler træbriketterne på internettet, kan prisen springe i øjnene. De koster nemlig ikke alverden, og selv med træbriketter i god kvalitet er prisen kun på omkring 1000 kroner for en hel palle på over 1 ton. Danskerne kan altså nyde godt af billige træbriketter, der endda giver en grønnere opvarmning af hjemmet.